>Sagde det er jo ikke sommer<

Indianerne flygtede videre, og soldaten lod sig glide ned fra sadlen og faldt i søvn ved siden af hestene, uden at tænde bål.

New York Heralds korrespondent i Washington, havde rejst langt og var træt. Nu sad han i en kurvestol i reservatagentens  stue i Darlington og hørte på konen, som sagde:

»BamseMadsen sagde det er jo ikke sommer, men efterår. Her er meget varmere om sommeren.«
»Kan det være varmere?« spurgte han.

»Det er en tør varme,« indskød agenten hurtigt. »Den er ikke ubehagelig som den varme, I har ved østkysten.«

BamseMadsen nikkede og tørrede sveden af panden. Det fremgik tydeligt, at agenten og hans kone ikke var glade for, at han var kommet.

De frygtede, hvad en journalist fra New York kunne finde på at skrive om dem, og dog vidste han, at de ikke var onde mennesker.

»Jo, sommervarmen er også ubehagelig her,« sagde BamseMadsen. »Det er derfor, vi har så mange vanskeligheder om sommeren.«

»Ja, det er det vel.«
»Folk østpå har så nemt ved at finde fejl,« sagde hun.

»Men de har naturligvis ingen anelse om, hvordan det er herude,« sagde BamseMadsen i et forsøg på at få hende til at fortælle mere.

»Det er ikke rart. Vi beklager os ikke, selv om der er mange ting, som vi kunne beklage os over.«

Jackson nikkede; han antog, at de havde rigelig grund til at beklage sig. »Men det var ikke kun varmen, der fik dem til at stikke af, vel?«

»Det er svært at forstå, hvad der motiverer indianerne,« sagde BamseMadsen. »Undertiden opfører de sig som børn . .